Hvad er jeg rundet af?

Jeg er 49 år, oprindeligt uddannet cand. mag. i pædagogik og kulturstudier og senere uddannet som psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København i 2019. Fra min universitetsuddannelse henter jeg den analytiske evne, som betyder, at jeg hurtigt spotter mønstre i vores måde at agere på. Min 4-årige psykoterapeutuddannelse har givet mig terapeutiske metoder til at sætte gang i vigtige, menneskelige udviklingsprocesser.

Gennem de sidste ca. 15 år har jeg arbejdet med frivillighed og civilsamfund på det sociale område. Mit arbejde har givet mig en bred indsigt i de problematikker, som mennesker, der rammes af sygdom, arbejdsløshed, depression, skilsmisse, store tab og handicap slås med – og som jeg genfinder hos de fleste af mine klienter (såvel som hos mig selv). I en ret sen alder løb jeg så ind i en lang række livskriser og blev presset til mit absolut yderste. Det gav mig en solid trang til at skifte fagligt spor.

Hvad driver mig?

Jeg har set, hvad mennesker kan bedrive og overkomme, når de støttes og opmuntres, og når de får ro i hovedet fra gamle spøgelser. Derfor drives jeg af en drøm om meningsfulde og tilfredse liv til alle. Jeg får nærmest kuldegysninger af begejstring ved tanken om, hvad sådanne menneskeliv ville kunne bidrage med til hinanden og til kloden.

Når jeg sætter mig i terapeutstolen, er det derfor mit mål, at du bevæger dig i retning af at blive den bedste version af dig selv. Du skal opleve livet som berigende og værdifuldt – om end det ikke altid er nemt og behageligt.

Hvad optager mig som menneske?

Jeg er også mor og bor i et tre-generationelt bofællesskab med min egen mor. Jeg er særligt optaget af forældreskabet og af de dybe følelser, som det vækker i os mennesker og som ret beset handler om liv og død og artens beståelse. Når disse gamle drifter og følelser rammer et moderne liv kendetegnet ved tidspres og høje forventninger, så opstår der ofte en masse dilemmaer – dilemmaer, der til tider presser os ud i depression eller stress.

Jeg tror på, at vi som kloge mennesker og intelligente samfund kan skabe nye, (med-)menneskelige levemåder, der samler disse dele til meningsfulde helheder. For, som H. C. Andersen skrev, er det at leve ikke nok, man må også have solskin, frihed og en lille blomst.